Nicholas Imms
“Red slices on blue”
Vægskulptur i udhugget krydsfinér og akrylmaling.
Mål ca: 29 x 16 x 3 cm
Nicholas Imms, 1968
Født I Worcester, England. Bor og arbejder i København.
Nicholas, arbejder med træ og skaber unikke legende skulpturer.
Nicholas Imms arbejder primært i krydsfiner hvilket er et stærkt og alsidigt materiale, der giver ham mange muligheder i sit formsprog.
Træ har fortryllet ham siden han begyndte at arbejde med materialet i 1997 og han stræber efter vitalitet og en fornemmelse af rytme i formerne. Værkerne er savede efter skitser med en stiksav, huggede med huljern og derefter bemalede med akryl i klare pangfarver.
Skulpturerne skal have vibe. Nicholas Imms forsøger at skabe balance mellem ren æstetik og skævhed. Indre og ydre former og deres samspil fascinerer kunstneren, og han bliver ved med at udforske deres muligheder og hvordan de kan udtrykkes i hans materiale, træet, i både i væghængte og gulvplacerede skulpturer.
Ofte har hans værker en “mid-century Groove” idet han elsker næsten alt fra tresserne og gerne vil dele sin begejstring for periodens form- og farvesprog med beskueren.
Følg Nicholas på Instagram her: NicholasImms
Og se alle de værker vi har af ham i galleri kbh kunst her: web shop
Interested buyers living outside of Denmark, please contact gallerist Helle Borre on email: info@kbhkunst for inquiries on how to order and get this art piece shipped.