Rainbows and assholes

Gruppeudstilling: Frodo Mikkelsen, Iris Bendt-Hedal, Lasse Drevsholt & Morten Hemmingsen Sørup.

Fernisering: 30/9 – 2022. Kl. 17-19

Udstilling: 30/9 – 29/10 2022.

Velkommen til fernisering på gruppeudstillingen “Rainbows and Assholes”

Vi glæder os til at præsentere Jer for en ganske vedkommende gruppeudstilling, hvor 4 kunstnere kredser om temaer som økonomi, magt, magtmisbrug og stræben efter rigdom og berømthed. 

Kunstnerne kommenterer på begreber som hurtige penge, influencere, sugardating, onlyfans, ludomani, prostitution, stoffer, magtfuldkommenhed og fattigdom. Ja, listen kunne fortsætte. Kunstnerne åbner med deres provokerende værker vores øjne for dekadencen, det overfladiske, ligegyldigheden og arrogancen, og for en debat om, hvad det egentlig er, vi stræber efter i livet. 

Bør vi stræbe efter at blive de glansbilleder, som vi bombarderes med i medierne eller på sociale medier? Eller er det vi ser blot opskrifter på, hvordan man bliver endnu et røvhul? Er det betydningsfuldt at stræbe efter succes og penge, hvis du på vejen udnytter andre, og hvis det, du essentielt repræsenterer, er tomhed? Er det meningsfuldt at idolisere, dem der gør det?

Måske er ovenstående spørgsmål lidt ledende, og man er heller ikke i tvivl om, hvad kunstnerne mener om den sag, når man først ser deres værker. Værkerne er slet skjulte røvfulde til egoistiske røvhuller. Så kan de lugte nok så meget af sukker og regnbuer. Frodo, Iris, Lasse og Morten har set Jer og fundet Jer for lette.

 

På udstillingen vil du kunne opleve: 

Keramikfade med bla. Fuckfinger og dødningehover af Frodo Mikkelsen. 

Malerier med rå og vilde penselstrøg af Iris Bendt-Hedal. 

Tuftede regnbuer og citater af Lasse Drevsholt. 

Og papirværker med titler som “Look a dollar” og “Shouldn´t have done it but I did” af Morten Hemmingsen Sørup. 

Vi glæder os til at se jer til ferniseringen, hvor kunstnerne vil være tilstede.

Alle er velkomne! Også røvhullerne. 

Scroll to Top

Vil du have invitation til ferniseringer og være med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til køb af kunst i galleriet?

Udfyld venligst dine informationer nedenfor

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.