Gruppeudstilling, udstilling, kunstudstilling, Galleri kbh kunst, Astrid Specht Seeberg, Hanne Schmidt

 

THERE IS A CRACK IN EVERYTHING

Gruppeudstilling hos Galleri KBH Kunst.

Hanne Schmidt og Astrid Specht Seeberg.

4. marts – 9. april 2022

Fernisering: den 4. Marts kl. 17-19

THERE IS A CRACK IN EVERYTHING er udstillingens titel valgt af Hanne Schmidt. Titlen er taget fra en sang af Leonard Cohen. Med dette omkvæd bliver der udtrykt netop dét, som er udstillingens ærinde i form af Hanne Schmidts billeder af rum, og Astrid Specht Seebergs organiske skulpturer.

THERE IS A CRACK IN EVERYTHING

THAT’S HOW THE LIGHT GETS IN

Så glem alt om perfektionisme, den spartlede facade, den blankpolerede overflade, den hårde attitude. Der er en revne, en brist, en fejl i al ting, og det er dér, lyset trænger ind. – Og vi har brug for at lyset og varmen trænger ind i os! 

Hanne Schmidts rum er fulde af klatter og skævheder, krakeleringer og ting, der falder fra hinanden, men i vores optik er det netop dét, der gør dem interessante, da der i kraft af disse fejl og skavanker, er en stemning, en sanselighed og en atmosfære af menneskelighed.

På trods af tomheden og forladtheden i hendes rum, emmer de af spor af et levet liv. Et liv, som er godt slidt og brugt, fordi her har været noget på spil. Man forestiller sig, at her har man fejlet og lært meget. Hendes billeder kan ses som en kommentar til vores perfekthedskultur, som vi nok alle, uanset alder, lader os påvirke af. Det er vigtigt, at styrke evnen til at se skønheden i forfaldet, se det perfekte i det uperfekte og italesætte det. At det brugte, slidte og skæve er mindst lige så interessant, som det pæne og strømlinede. Det moderne bliver umoderne på et tidspunkt, selv det ekstravagante går også i forfald!

Der ligger også en befrielse i sætningen THERE IS A CRACK IN EVERYTHING. Når man synes, at al ting ser så fucking perfekt ud, så kan man holde sætningen op som et spejl, som en påmindelse om, at der er en fejl, en brist i AL ting.

I udstillingen THERE IS A CRACK IN EVERYTHING ses Astrid Specht Seebergs keramiske skulpturer i samspil med Hannes Malerier.

Astrid Specht Seebergs organiske og abstrakte objekter bliver en del af rummene eller vokser ud af sprækkerne, nyt liv som skabes. Eller som en malplaceret ting, en fejl. Fortolkningsmulighederne er mange. En rå, krakeleret og stoflig overflade. Der er fokus på kontrasten mellem det figurative og det abstrakte, flader og rum, organiske og rette linjer, lys og mørke. 

Udstillingen er en hyldest til pletterne, fejlene, sprækkerne og revnerne, for det er dér, lyset kommer ind!

Vi glæder os til at lyse lidt op for Jer, med de smukke værker af de to kunstnere. 

Scroll til toppen

Vil du have invitation til ferniseringer og være med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til køb af kunst i galleriet?

Udfyld venligst dine informationer nedenfor

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.