Bella Ahlman Høyen

Bella Ahlman Høyen  KØBENHAVN

Holder du også af København?

“Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang”, Dan Turells indledende sætning til digtet “Gennem byen en sidste gang” trænger sig på, når blikket fejer hen over Bella Ahlmans vidunderlige, skæve og stemningsfulde Københavner motiver.

Solløse sidegader afløses af facader, der læner sig skråt op ad hundrede år gamle mure og gadeskilte. Butikker, som synes, som de har været der altid. Brune værtshuse, koner på cykler, og skygger med hænderne dybt i lommen og nakken dukket.

Bellas billeder er dog ikke et farvel til byen, men et velkomment gensyn. Hendes motiver er som en kærlig hilsen fra det Københavnske dagligliv, alt det der sker i byen, men som du ikke rigtigt ser mere, men som bobler i hjertet af genkendelses glæde, når du så ser på Bellas værker.

Det kommer ikke bag på én, at Bella er født og opvokset i København. I  hendes malerier og blæk-tegningerer der stor kærlighed til hverdagens København, hvor hun fortolker gadebilledet på så fin vis, at alt det flygtige og forbigående, bliver nærværende igen.

Bella har gået et år på kunstskole i Paris på Parson's School of Art and Design. Tilbage i Danmark gik hun på billedskolen på Jagtvej (nu Københavns kunstskole). Sidenhen blev hun uddannet billedkunstlærer og har udstillet i forskellige kunstforeninger og i Afrika, hvor hun har været bosiddende i 2 år med sin familie. Siden sommeren 2016 har hun været fast repræsenteret kunstner i Galleri kbh kunst.

Det skriver Magasignet KBH om Bellas Værker:

"Når Bella Ahlman Høyen maler sine københavnske gadebilleder, er det med et særligt blik for byens bedagede butiksfacader, bemalede mure og andre dagliglivsdetaljer, som du måske ikke altid rigtigt ser mere, men som straks får det til at boble i hjertet af genkendelsesglæde."

 

Klik på billederne nedenfor for at se detaljer, størrelse og pris