Tina Borum
Knuden
Reb fra Fiskeriet i DK / syet og bemalet
Måler 60 x 40 x 25 cm
Artist statement:
Jeg er uddannet tekstil- og beklædningsdesigner og arbejder i dag kunstnerisk med, blandt andet, brugte reb fra
fiskeriet. Gennem intuitive og eksperimenterende processer syr, væver og knytter jeg et materiale, der bærer spor af
hav, hænder og historie, og undersøger, hvordan det kan transformeres ud over sin oprindelige funktion. Jeg er
optaget af at skabe noget der stikker af og ikke findes allerede. Noget der undrer og måske forundre beskueren. Men
også noget der kan findes ro og balance i, for at symbolisere livets evige stræben efter netop dette.
Jeg startede dette projekt med reb fra fiskeriet i 2022 hvor jeg fik tildelt et ophold i kunstnerboligen i Hvide Sande
hvorfra jeg kommer, og værkerne har siden udviklet sig i forskellig form og været med på flere udstillinger.
Mine HAVNEVAERK´er, som er mit alias til dette vedvarende kunstprojekt, kredser om livets cirkulære bevægelser –
om brud, balance og forandring. De forener en personlig erfaring med livets skrøbelighed og en søgen efter indre ro
med et ønske om at fastholde fortællingen om en fiskerikultur i opløsning. Et gennemgående tema i mit arbejde er
livets cirkulære bevægelse– hvordan alting hænger sammen, vender tilbage, forandres, brydes og genopstår. I en ofte
repetitiv men snørklet form. Værkernes sammensætninger bliver et billede på denne cykliske erfaring.
I arbejdet med rebene samler jeg de to spor i én. Min personlige fortælling og den kollektive historie – og forsøger at
slutte trådene mellem liv, materiale og erindring.

