Ulla Pedersen

Ulla Pedersen.
Ulla Pedersen arbejder indenfor feltet geometrisk nonfigurativ billedkunst og har siden 2004 været optaget af cirklen. Hun klipper cirkler ud, forskyder dem og udnytter fællesmængden der skabes. Hun udnytter alt hvad hun klipper og bruger såvel den positive og negative form samt resterne af det afklippede materiale.
Både form, farve og materiale optager kunstneren. Hun arbejder med flere materialer, såvel klassisk maleri på lærred og papir som maleri på MDF og birketræsfinér. De afklippede former skæres også ud i træ og laves til tredimensionelle væghængte skulpturer.
Ulla Pedersen undersøger og afprøver farverne, stiller dem overfor hinanden i dialog eller kontrast. Både de udefinerbare og de rene ublandede farver bruges. Hun søger forskelle, angriber på en ny måde hver gang. Det er altid med en bevidsthed om det enkelte billedes udtryk at farver, figurationer eller elementernes placering vælges, men også hvilken sammenhæng værket indgår i overvejes.
Med bevidsthed om sine kunstneriske hovedregler er det for Ulla Pedersen en evig udfordring at arbejde med undtagelsen.

Ulla Pedersen, Galleri kbh kunst, JOY!

Andre værker

Scroll til toppen

Vil du have invitation til ferniseringer og være med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til køb af kunst i galleriet?

Udfyld venligst dine informationer nedenfor

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.