JOY!

JOY!

Når Galleri kbh kunst inviterer indenfor til gruppeudstillingen JOY, venter der publikum en oplevelse, der først og fremmest skal tages ind med sanserne og ikke opleves gennem tankerne.

De 5 deltagende kunstnere arbejder nemlig alle med at udtrykke stoflighed, det taktile og sanselighed i form, farve og materiale, og det er galleriets håb, at du vil hengive dig til bare at nyde værkerne.

Udstillingens titel refererer helt konkret til kunstnernes glæde ved materialer og teksturer. Du skal føle glæden ved og tiltrækningen til deres kunst, og ikke analysere den ud fra et koncept eller bestemt tema. JOY!’s kunstnere lægger hovedvægten på 5 forskellige materialer i 5 forskellige par hænder:

Leret, maleriet, papiret, tekstilet og træet.

Kom og se hvad de får ud af deres materialer, og bliv glad af værkernes farver og former. Noget af kunsten får du helt sikkert lyst til at røre ved eller tage nærmere i øjesyn.

Herunder kommer de værker, der er med på udstillingen, så snart den er skudt i gang.

Deltagende kunstnere: 

Tekstilkunstner Janne Mikkelsen

Billedkunstner Ulla Pedersen

Billedhugger Nicholas Imms

Papirkunstner Christine Lyhne

Keramiker Tina Hvid 

Velkommen!

Christine Lyhne, galleri kbh kunst

Andre værker

Scroll til toppen

Vil du have invitation til ferniseringer og være med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til køb af kunst i galleriet?

Udfyld venligst dine informationer nedenfor

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.