Birgitte Vad

Birgitte Vad

Birgitte Vad (1980) er uddannet fra Kunstakademiets Designskole i 2009. Birgitte Vad maler mennesker og særligt kvindekroppen. Figurerne er malet ekspressivt med karakteristiske brede og spontane konturstreger og er som opstået af en øjeblikkelig inspiration. Den skitseprægede streg går ikke på kompromis med udtrykket, men formidler med en legende lethed et særegent blik i hver enkel figur. Farvernes kvaliteter og sammensætning synes dog at være det overskyggende anliggende for Birgitte Vad. Hvert maleri er en kombination af stærke farver og en afprøvning af deres forhold. Vad beskriver selv, at hun for evigt ville kunne dykke rundt i arbejdet med farvernes harmoni. Interessen for farver og kroppen ligger tilbage fra hendes uddannelse og år i modebranchen, hvor netop disse to parametre danner grundlaget for modefaget. I marts 2020 malede Vad to portrætter af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II i forbindelse med hendes 80 års fødselsdag som blev vist på forsiden af magasinet Eurowoman.

 

 

Birgitte Vad, galleri kbh kunst

Andre værker

Scroll til toppen

Vil du have invitation til ferniseringer og være med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til køb af kunst i galleriet?

Udfyld venligst dine informationer nedenfor

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.