Dino Cama
DINO CAMA Billedkunstner.
Dino Cama (f. 18.12.1994) er født og opvokset i Vejle, bor og arbejder nu i Århus. Han har bosniske/montenegrinske rødder.
Han er autodidakt og brød først igennem hos VÆG Gallery i Aalborg.
Det første man lægger mærke til i Cama’s værker er de grafiske, naivistiske afbildningers møde med den abstrakte baggrund. Vilter spraymaling danser som energetiske strøtanker blandt knivskarpe akrylflader. Mange møder, mange modsætninger.
Det er vigtigt for Cama at værkerne har lov til at tale, både om ham selv, men også om de andre ting, der optager ham – f.eks. Musik med Bob Marley, billedkunst af de gamle mestre og hans flirt med hip-hop. Skabelsesprocessen er et “struggle” for Cama, det er ikke et frirum, og man mærker nemt smerten i hans billeder, men musikken hjælper ham til at køre videre og overkomme det. Som Bob Marley en gang skrev: “One good thing about music, when it hits you, you feel no pain.”
Cama har intet problem med at tage emner op, som folk er bange for at bringe på bane. Chokfaktoren må gerne være til stede. Cama fortæller: “Egentlig er det bare det store mysterie vi alle kalder livet. Jeg forventer ikke, at nogen skal relatere til kunsten, men hvis nogen finder en stemning i det, som gør det hele bare en lille smule bedre for dem – så er der heller ikke mere at be’ om.”

Viser alle 7 resultater