Hendes malerier har ofte et fjernt udtryk med en bitter sød og humoristisk drejning. Eksistentialistiske spørgsmål og menneskelig splittelse er et centralt punkt i hendes virke -. Hendes malerier skildrer et paradoks mellem det kendte og det ukendte, det oplagte og det uklare, det åndelige og materialet – uhøjtideligt, livets mange aspekter. Elvira er optaget af farver, mønstre, narrativer og som kunstne
er hun altid i gang med at eksperimenterer med materiale, teknik og udtryk. Hendes brug af det figurativt og naivt formsprog drager referencer til Street Art, Expressionism og Art Brut.