Astrid Specht Seeberg

Om Astrid Spech Seeberg skriver Connie fra Coboboblog følgende:

Den unge kunstner Astrid Specht Seeberg tror på selve livet – med eller uden mennesket, det er op til os.

Ung kunstner på vej.

Hun er 21 år, født i København, har taget studentereksamen, sejlet og boet et halvt år i Australien, været på efterskole i 2016 hvor hun lærte at lave keramik og har gjort det siden. Og så har hun arbejdet som murer i en periode.

Det var mens hun boede i Australien og dyrkede fridykning, at hun blev aldeles betaget af det rumunivers, der findes under havets overflade – et fremmed og anderledes sted, med eget liv og stor skønhed.

Koraller.

Under vandet så Astrid også de koraller, som hun i dag gengiver i sin keramik. Nogle koralrev er truede. Dermed mister planeten deres vigtige funktion, som er at skabe ilt til havet, at være havets lunger. Store og små korallignende skulpturer kommer nu fra Astrids værksted ud i verden, fordi hun vil have os til at indse, at vi skal passe på og vise respekt overfor det biologiske liv.

Naturen er stærk.

Astrid tror på, at mennesket i sig selv er en biologisk succes, fordi vi kan trække vejret og holde os i live. Vi fødes med alt og behøver i princippet ikke mere. Teknologi og det sted, vi er i vores verden i dag, er egentlig ikke nødvendigt for at holde menneskeheden i live. Vi skaber på mange måder vores egen undergang.

Hvad vi ikke ser, men som Astrid syntes hun bevidnede under havet, var, at naturen er stærk og nok skal overleve.
Vores teknologi er helt ubetydelig for det biologiske univers. Det er os, der er dødelige, naturen kommer til at overleve i en eller anden form, fordi den altid starter forfra i et nyt system.

Ligeledes er naturen også for stor og urørlig til at føle. Det er os, der føler, når Global Warming er ved at ødelægge vores liv. Naturen føler ikke. Den er. Og det er på mange måder en beroligende og god tanke, synes hun.

Astrids Instagram profil: astridspechtseeberg 

Astrid, galleri kbh kunst

Andre værker

Scroll til toppen

Vil du have invitation til ferniseringer og være med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til køb af kunst i galleriet?

Udfyld venligst dine informationer nedenfor

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.