Anja Nielsen
Anja Nielsen –
Unikke tuftede værker.
Årgang: 1986
Bopæl: Horsens
Uddannelse: Autodidakt
Anja Nielsen arbejder under kunstnernavnet SÅDANJA med tuftning som sit primære medie. Hun arbejder med garn som et skulpturelt materiale og skaber relieffer, skulpturer og installationer, hvor farve, form, struktur og volumen er bærende elementer.
Hendes værker bevæger sig mellem det figurative og det abstrakte. I serien Følelsen tager værkerne afsæt i menneskelige følelsestilstande og kredser med både humor og alvor om identitet og forventninger. I andre værker træder selve materialet, farven og formen tydeligere frem.
På tværs af hendes praksis er arbejdet med farver og farvesammensætninger centralt, ligesom hun er optaget af organiske former og af, hvordan værkerne kan bryde den traditionelle flade og bevæge sig ud i rummet. En gennemgående nysgerrighed i hendes arbejde er, hvilke muligheder garnet rummer, og hvad det kan formes til.
Viser 12 resultaterSorteret efter seneste

















