Resonans, gruppeudstilling, Galleri kbh kunst, Niels Valentin, Ditte Løndahl
Galleri kbh kunst præsenterer:
RESONANS

Fernisering: 26. september kl. 17–19
Adresse: Øster Søgade 34, København K

Galleri kbh kunst inviterer til udstillingen RESONANS, hvor maleri og skulptur mødes i et stemningsfuldt samspil mellem havets dybder og naturens forvandlende kræfter. 

Udstillingen præsenterer værker af Niels Valentin og Ditte Løndahl, to kunstnere med vidt forskellige udtryk, men med fælles forankring i naturens.

For Niels Valentin er havet det store tema. Hans malerier undersøger den resonans, vi oplever i mødet med naturens storhed. Han reflekterer over, hvordan vi næsten ikke kan gå en tur ved havet uden at reflektere over de store ting. Havet bliver både et konkret landskab og et eksistentielt rum, som opfordrer til det, med sit store åbne rum og åbne horisont. Den sidste horisont vi ikke har formået at ødelægge.

Ditte Løndahl arbejder med skulpturer i ler, hvor materialerne selv, glasurer, brændinger og strukturer, er aktive medskabere. Hendes praksis kredser om transformation, natur, sjæl og fornemmelser. Værkerne rummer en intuitiv åbenhed, hvor resonans opstår i mødet mellem det ydre og det indre, mellem beskueren og værket.

Sammen danner de to kunstneres værker deres egen resonans i et rum, hvor havets uendelige dybder og naturens forvandlende kræfter mødes. Maleriernes horisonter og skulpturernes levende former åbner op for en oplevelse, der bevæger sig mellem det ydre landskab og det indre sind. 

Ferniseringen finder sted torsdag den 26. september kl. 17–19, hvor begge kunstnere vil være til stede. 

Udstillingen kan opleves frem til den 17. oktober.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.