LIVING ART // Lise Vestergaard 

Det er med god samvittighed at galleriet inviterer til ferniseringen
"LIVING ART" af idéudvikler og billedkunster Lise Vestergaard.


Torsdag d. 15. august kl. 16-19
Galleri Kbh Kunst, Øster Søgade 34. 1357 KBH.


‘LIVING ART’-udstillingen ER levende billeder – det vil sige billeder med levende materiale, hvor grønne planter er en del af værket. Billeder som skal passes og vandes for ikke at gå ud.
Naturen inviteres på tæt hold, så den kan få, den opmærksomhed den fortjener!

Indtægter for udleje og afsluttende salg af værker fra vandreudstillingen ‘LIVING ART’ går ubeskåret til Verdens Skoves arbejde for at sikre regnskoven og en grøn planet.

Lise Vestergaard "Min vision og passion er at skabe kunstprojekter som støtter sager der på alle måder yder en prisværdig indsats og gør en livsnødvendig forskel for natur & miljø. Min opmærksomhed er denne gang rettet mod den fortsatte skovrydning, det massive pres på skovens ressourcer og det accelererende tab af arter er en enorm trussel mod Jordens livsgrundlag, som vi har pligt til at stoppe"

Vores klode mister hvert år 18-19 millioner hektar skov som på ingen måde balancerer med den stigende udledning af drivhusgasser, der stammer fra fossile brændstoffer. Skovene optager og lagrer CO2, og derfor bør afskovningen standses og skovplantningen øges. Derfor har jeg taget en snak med John Glitfeldt fra Verdens Skove, som kæmper for en verden med skovnatur, som er rig på dyr og planter og som sammen med de mennesker, som er afhængige af skoven, sikrer at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt til gavn og glæde for livet på jorden. Verdens Skove har konkrete projekter, der bevarer regnskov i fire latinamerikanske lande, i Ethiopien og Uganda. I Danmark kæmper Verdens Skove for at skabe mere vild skovnatur. En sag jeg gerne støtter og investerer min arbejdstid i! Derfor har jeg i den senere tid udarbejdet idéer til værker for Kunstprojektet ‘LIVING ART – The art of living’.

Lise Vestergaard, Verdens Skove og Galleri kbh kunst er taknemmelige for din støtte, og takker fordi du støtter en fælles grøn fremtid. Se mere om Verdens Skove her:
www.verdensskove.org //
www.kbhkunst.dk //
www.lisevestergaard.dk //

Udstillingen slutter den 17. august.