Nuværende udstilling i Galleri kbh kunst.

10. maj -3. juni

"Meeting the Goddess" - Myra Sjøberg

"Meeting the Goddess"

Solo-udstilling med oliemalerier af Myra Sjöberg, 10/5-3/6, Galleri kbh kunst

Tag dit kaos med ophøjet ro!

”Mødet med Gudinden” er det sted i det klassiske heltesagn hvor hovedpersonen, svært udfordret og omsluttet af mørke, forenes med det guddommelige i ham selv og på den måde opnår nye indsigter og får nye redskaber til den videre rejse mod hæder og ære.

På Myra Sjöbergs (f. 1984) nye udstilling hos kbh kunst er det mødet mellem det menneskelige og det guddommelige, der er udgangspunktet. Hun har forsøgt at fange den stemning og den ro man oplever når man går ind i en kirke eller mediterer. Mange af malerierne er et virvar af stærke farver og sprudlende mønstre, men blikket hos hendes personlige bud på gudinder og guder er altid roligt og uudgrundeligt. Hvert billede repræsenterer altså kontrasten mellem kaos og ro, og tilbyder gerne og gæstfrit beskueren plads til hendes eller hans egen fortolknings-fantasi.

Udstillingens titel og tematik er inspireret af professor i sammenlignende mytologi Joseph Campbells berømte teori om den mytologiske helterejse, såvel som hans øvrige forskning i den symbolik, der til alle tider findes hos alle kulturer. Vores fælles fortælling, hvor essensen af fascinerende karakterer, guder og eventyrlige historier går igen uden at de enkelte folkeslag, der nærer og næres af dem, nødvendigvis har været i berøring med hinanden. Kunstneren har, som hun selv siger, altid været mere interesseret i det der forener os end det der skiller os ad.

Fernisering d. 10/5, kl. 15- 17.

Udstilling 10/5 – 3/6

Læs og se mere om Myra her: Myra Sjöberg

Kbh kunst, galleri, kunsthandel, blandet udstilling, ny kunst, kunst, ung, smart, cool, sej, flot, up and coming,

Blandet udstilling

I mellem de forskellige udstillinger kan du altid, i ro og mag, bladre igennem et udvalg af kunst fra de +20 forskellige kunstnere, vi repræsenterer i galleriet, eller tag et kig ind i vores atelierer, hvor du måske møder nogle af vores kunstnere og kan se nye værker blive til.

Find vores kunstnere her på hjemmesiden:

Skiftende udstillinger

Galleri kbh kunst og Berlinmægleren

Galleri kbh kunst og Berlinmægleren har indgået et samarbejde omkring udstilling af et udvalg kbh kunsts værker, i de flotte nye lokaler hos Berlinmægleren i Berlin. 

Så skal du til Berlin? Så slå et smut forbi. Det ser super flot ud, synes vi!

 

Berlinmæglerens adresse er:
PRENZLAUER ALLEE 234
10405 BERLIN

Du kan læse mere om Berlinmægleren her:
berlinmaegleren.dk