Rasmus Nielsen

Debuterede på kunstscenen i 2005 med udstillingen “Virkelighed & Vanvid”

Har udgivet bogen ”Stem på gadekunsten” og arbejdet med lokale på kunstprojekter i blandt andet Kenya og Haiti.

Er medlem af UKKK

Billedkunstner Rasmus Nielsen søger visuel ro via det abstrakte billedsprog, samtidig med at han i sine malerier minder os om al den ubamhjertighed der findes i verden.

Med udstillingen”Origin” refererer Rasmus til begyndelsen, til opståen. Referencen er tvetydig og henviser til at Rasmus Nielsen i sin kunst er gået ”tilbage til det simple” i sine nye malerier. Han har arbejdet ud fra et dogme om kun at bruge rendyrket maling på lærredet. I modsætning til Rasmus Nielsens tidligere værker, som blandt andet har været kendetegnet ved blandformer som digitalt print og collage.

Titlen fortæller også om en ny start for Rasmus i form af et mere sofistikeret og enkelt udtryk, som har været et naturligt resultat af udstillingens lange tilblivelse. Der er et simpelt udtryk i samtlige værker med rene flader, menneskelige former og et æstetisk tvist af minimalisme.

I en verden af ubalance, speed-tempo og støj skaber kunstneren en smuk og inspirerende oplevelse med plads til refleksion og eftertænksomhed.

Klik på billederne nedenfor for at se detaljer, størrelse og pris