Frank Wood

Frank Wood er en figurativ maler, hvis motiver lever på kanten af surrealismen og det groteske.

Han får i sine værker afløb for, hvad han kalder ustyrlige, uforklarlige, uforståelige og ofte grænseoverskridende fantasier og visioner, som fylder i hans indre. Han søger forklaringer på hemmelighederne i hans indre univers og det manifesterer sig i insisterende motiver, som får os til at reagere med lige dele fryd og forargelse; med undren og forundring. 

Frank Wood fortæller selv om sine billeder: “Jeg har hele mit liv levet på kanten af den bekvemme, vedtagne gode smag. Jeg har altid været draget mod det mærkværdige og forunderlige i livet, søgt forklaringer de mest obskure og uventede steder, og set skrækkelige hemmeligheder i mit eget indre univers. Det er i dette grænseland, hvor det tiltrækkende og frastødende kæmper mod hinanden, at disse insisterende billeder er blevet til.”

 

Klik på billederne nedenfor for at se detaljer, størrelse og pris